Madpolitik

Hvordan spiser vi i Bitte Bæk?

 

 

Vi lægger vægt på og skaber en god stemning ved at give børnene ro og tid til at spise. Vi taler og spørger ikke børnene, men lader initiativet være deres og svarer og taler dæmpet. Vi vægter at børnene kan lide maden og at de får spist, men kommenterer og spørger ikke til deres spisning. Vi korrigerer eventuelt kasten med mad og andet ved bevægelser/gebærder, ledsaget af få og konkrete anvisninger.

 

Vi har bordskik/regler:

 

  • Vi tænder lys, synger bordvers og afslutter med bordvers.
  • Vi giver små portioner
  • Børnene skal spise en portion, før de får et styk kage eller andet ved fødselsdag
  • Den eller det mad de har rørt, skal de tage
  • De skal sidde op ved bordet
  • Borddækning er de store kommende skolebørns pligt
  • Ny mad introduceres ved smagsprøver
  • Børnene tager ikke selv af skåle
  • De skal selv spørge om mere og så vidt muligt selv tage af fade, vand...
  • Vi bruger karklude til bordet, gulvklude til gulvet og køkkenrulle i begrænset omfang til næsedryp, tårer...
  • Vi tager ikke telefonen imens vi spiser (vi har telefonsvarer)